aug 04 2008

Saving Iceland Introduktion

Artikel udgivet i magasinet “Voices of the Wilderness” (nr 2)

Saving Iceland er et internationalt netværk, som bestræber sig på at oplyse om, modstå og standse destruktionen af Islands vildnis for at udvinde energi til tungindustrien.
Højlandet på Island er et af de største og mest gennemgående økologiske områder i Europa, med en unik geologi og subarktisk klima der udgør en forbløffende fauna, flora og landskab.
Men Islands, ofte ubeboet, vildnis har potentiale til at generere store mængder energi fra kæmpe vandkraftværker og geotermiske energi kilder. Det er denne energi, ofte fejlstemplet som “grøn” og “vedvarende”, som lokker multinationale firmaer, oftest aluminiumfirmaer, til Island.

Sidste år blev vandkraftværket, Kárahnjúkar færdig gjort. En 200 meter høj beton dæmning som oversvømmede 57 kvadratkilometer af Islands østlige højland og ændrede strømningen fra 2 kæmpe glæcier floder, kun for at forsyne den nye aluminiumssmelter, ejet af firmaet ALCOA.
I sommeren 2005 satte nogle få islandske miljøaktivister en protestlejr op i området som skulle oversvømmes. Med et ønske om hjælp og solidaritet, havde de lavet et internationalt kald til internationale aktivister.
Saving Iceland voksede videre som et netværk efter denne aktionslejr og modstanden fortsatte gennem sommeren, efter lejren var blevet ryddet af politiet.
Formålet med aktionslejren har været at bringe direkte aktion og en meget mere radikal tone til kampen mod tungmetal industrialiseringen. En kamp som i de sidste par år er blevet kuet til symbolske protester og inaktivitet.
Sommeren 2005 så mange effektive aktioner og flere blev udtænkt gennem vinteren. Internationale aktivister, som havde været i lejren, kunne glæde sig over at læse om bjergredningskorpset der besatte det Islandske parlaments tag plus en række kontorbesættelser af en gruppe på ca. 30 unge.

I 2006 ville Saving Iceland sprede budskabet om direkte aktion til flere islændinge og lave flere links til de mere mainstream grupper. Der blev skabt et samarbejde med Islandsvinir, som betyder venner af Island. De første 10 dage af lejren var en familie- protest- lejr nær den næsten færdigbyggede Kárahnjúkar dæmning. Denne lejr var base for flere store aktioner, og var på et tidspunkt besat af over 200 mennesker. Saving Iceland fortsatte med aktioner gennem sommeren, inklusiv at modstå et politiangreb af lejren, som var valgt i området som skulle oversvømmes. Der ud over blev byggeriet af aluminiumsmelteren besat i 8 timer. Det kostede firmaet over en kvart million pund.

Udover disse to somre med direkte aktioner mod dæmningen i Kárahnjúkar, blev også hele øens opmærksomhed rettet mod situationen og 15000 mennesker demonstrerede gennem Reykjaviks gader… dæmningen var lukket morgenen til den 28. september 2006, og floden Jökulsá begyndte at strømme.

Da Kárahnjúkar dæmningen var færdig, bortset fra undergrundsarbejde, så kampagne året 2007 et behov for ændring af strategi og fokus. Aktionslejren blev placeret meget tættere ved Reykjavik og startede med en konference kaldet “Konsekvenser af Tung Industri” med delegerede fra andre kampagner som modsætter sig aluminiums industrien i Trinidad, Syd Afrika og Brasilien. Mens mange af sidste sommers aktioner var typisk for kampagnen indtil nu (blokader, besættelser osv.), var nogle aktioner offentlig gjort på forhånd og fik bred opbakning, såsom en Reclaim the Streets i Reykjavik.

Nye konstruktioner er nu startet på en aluminium smelter i Helguvik, ejet af et firmaet kaldet Century. Byggeriet er startet uden en godkendt miljøvurdering. Andre firmaer ser frem til at bygge og udvide vandkraftværker gennem den sydvestlige del af øen, og den nationale energiforsyning, Landsvirkjun, presser på for at bygge 4 dæmninger i den nederst del af floden Thjorsá, hvor det omkringliggende samfund er fast besluttet på at stoppe det.

Saving Iceland har ingen leder og bestræber sig på at nedbryde hierarkier. På trods af at kampagnen indebærer mange forskellige taktikker og ideer, er der en stærk underliggende filosofi, der siger, at det er direkte aktion der virker og er nødvendig i sidste ende. Denne filosofi, kombineret med holdningen “der er intet kompromis til forsvar af jorden”, er standpunkter der ubetinget har givet ny energi til modstandskampen i Island, radikaliseret ungdomskulturen, samlet miljøforkæmpere, samt konstant at skubbe til midten af det politiske spektre. Siden kampagnen blev grundlagt, har den islandske miljøbevægelse udviklet sig fra en serie af enkelte debatemner, til en bredere enighed om at rede landets ressourcer fra at blive udnyttet i hænderne på multinationale selskaber. På trods af konstante forsøg fra de statsejede medier på at marginaliserer Saving Icelands pointer, har kampagnen bred opbakning, lige fra landmænd til kunstnere. Områder som engang har været øremærket til destruktion , begynder nu at se mere sikrer ud. Aluminium lobbyen møder modstand på alle niveauer fra græsrods organisationer.

Da denne artikel blev udgivet på engelsk, var Saving Iceland ved at gøre sig klar til den fjerde aktionslejr (juli 2008). De folk der står bag Saving Iceland mødes jævnligt forskellige steder, inden- og udenfor Island, og organiseres udelukkende ved konsensus. Solidaritets aktioner er altid velkommen.

Direkte aktioner:
Alle former for aktioner der udelukker lobbyisme, symbolske protester og mellemled, for at opnå vores mål, når det haster. Direkte aktioner kan være forskellige og kreative. Baseret på ideen at magten burde været spredt og verden opbygget af folket, ikke på vegne af folket.

Konsensus:
En proces for at tage beslutninger der inkluderer alle. I stedet for at bruge flertalsdemokrati, i hvilket mindretallet bliver ignoreret, burde alle blive hørt i et konsensusdemokrati.

Náttúruvaktin